Yin Yoga og Natur Retreat i Sverige

YIN YOGA • SKOVSØER • UENDELIGE SKOVE • KVINDEKRAFT OG KNITRENDE STJERNEHIMLE

 

”Yin Yoga og Natur Retreat i Sverige ” er et 4-dages kvinderetreat, hvor vi kombinerer intens taoistisk Yin Yoga, nydelsesfuld bevægelse, plantebaseret og udrensende kost med natursessioner og nærvær – alt sammen ved kanten af søen i skovens dybe stille ro.

Genfind din krops evne til at udrense og balancere sig selv. Genopdag din evne til blot at være til og glæden over, at være opmærksomt tilstede i din krop. Lad naturen og langsomheden atter få plads og betydning i dit liv, så det igen bliver ligetil for dig, at vælge dit autentiske og levende liv – for dig selv, for de mennesker du elsker og for den jord du lever på.

18 – 21 januar 2024 – Venteliste

Med Siff Cecilie Mossin

 

OM RETREATETS ELEMENTER:

Datoer:
d. 18 – 21 januar 2024

Yin Yoga og Natur Retreat i Sverige er et eksklusivt kvinderetreat, et kærligt rum, med plads til dig, med alt hvad du er og kommer med. En tidslomme fyldt med dans, yin yoga, natur og næring – for både krop og sind.

Taoistisk Yin Yoga. En yogaform som er meget mere end blot kropshelende stillinger. Det er en livsfilosofi og en helt utrolig hjælp til at skabe frihed i både krop og sind. Yin er indre ro og grounding, det er fleksibilitet og fokus. Det er rummelighed og glæde. Asiatisk yin yoga understøtter fordøjelse, udrensning og søvn samtidig med at det afhjælper stress, angst og negative tankemønstre. Det er en simpel men kraftfuld praksis, som efter fire intense dage, forhåbentlig vil være med dig resten af dit liv. Under retreatet vil vi praktisere yin yoga hver dag og du vil uden tvivl mærke forandringer i din krop.

Detox/Cleansing. I løbet af retreatets 4 dage vil vi arbejde intensivt med at understøtte kroppens naturlige udrensning. Med daglig taoistisk yin yoga praksis, dans og bevægelse, iskoldt sø-bad, tørbørstning og oil-pulling, vil vi starte eller styrke en livsstil, hvor vi nemt uden behov for udrensningsprogrammer, slankekure mm, kan afgifte og cleane kroppen hver eneste dag i resten af vores liv.  Under elementet “detox” hører også fire dages plantebaseret kost, som understøtter kroppens fordøjelse og udrensning og som, sammen med morgendetox ritual, vil serveres på bestemte tidspunkter i overenstemmelse med de taoistiske principper for balance og udrensning.

Natur. Retreat stedet ligger midt i den store svenske fyrreskov ved kanten af en smuk og stor skovsø. Med vandrestier lige uden for hytterne er der rig lejlighed for vinter-vandringer gennem den tyste skov. Der bliver tændt op i vildmarksbadet og det er muligt at bade i åen.

Retreatet er for alle kvinder, uanset erfaring og alder. Kom og nyd stilheden i skoven, ved søen, de hyggelige eftermiddage ved brændeovnen og allervigtigst; nyd dig selv og giv dig selv den gave bare at forbinde dig til din sande væren og din kvindelige essens.

DET PRAKTISKE:
Datoer: 18-21 januar 2024 (Bookes via
Billetto via dette link) – Venteliste

Sted: Retreat stedet “Kvarnen ” ved Olofström i Sverige
Underviser: Siff Cecilie Mossin
Kursuspris:
5.500 kr. for plads på et triple-værelse (3 personer)  – Udsolgt
5.900 kr. for plads på delt dobbeltværelse (evt med veninde) – Udsolgt
6.300 kr. for enkeltværelse på hems – Udsolgt

Bad og toiletter findes separat fra værelserne

Inklusiv i prisen:

  • Overnatning i charmerende værelser på “Kvarnen”
  • Undervisning i taoistisk yin yoga og nydelsesfuld bevægelse
  • Idéer til understøttelse af kroppens evne til detox
  • Konkret inspiration til en livsstil i overensstemmelse med yin yoga og naturens cyklus
  • Guidede visualiseringer og mentale øvelser i bevidst nærvær
  • Morgen detox hver morgen
  • Nærende vegetarisk og økologisk brunch hver dag
  • Vegetarisk og økologisk aftensuppe hver aften
  • Mulighed for vildmarksbad og vinterdyp
  • Økologisk te, sunde snacks og øko frugt i løbet af dagen

OM STEDET
Det er retreat-stedet “Kvarnen”, som vil danne ramme om retreatet. 

“Kvarnen” ligger nær Olofström, ca 2 timers kørsel fra Københavns Lufthavn. 

Omgivet af dyb, svensk skov og lige ved kanten af en stor skov sø ligger den smukke, gamle vandmølle og diverse hytter og annekser, 
som tilsammen udgør “Kvarnen”

For transportmuligheder mm, se længere nede på siden.

TILMELDING OG BETALING
Tilmelding og betaling til dette vinter-retreat i Sverige foregår via dette link:

https://billetto.dk/e/yin-yoga-og-detox-retreat-i-sverige-med-siff-cecilie-mossin-billetter-847755?utm_source=billetto+advertising&utm_medium=recommendations&utm_campaign=completed+cancelled+event+page&utm_content=3DK

Har du lyst til at være med? Reservér din plads ved at klikke her:

Herunder et overordnet program. Ændringer kan og vil forekomme.

DAG 1

15.00 Ankomst og indkvartering
16.00 Velkomst, præsentation og praksis
18.00 Aftensuppe og hygge
Vildmakrsbad, læsning, meditation, hygge

DAG 2

7.30 Morgendetox
8.00 Morgenpraksis
10.30 Formiddags brunch
Egen tid; mentale øvelser, afslapning, gåtur mm
15.00 Nydelsesfuld bevægelse
18.00 Aftensmad
Aftenhygge med mulighed for vildmarksbad, bål, læsning mm

DAG 3

7.30 Morgendetox
8.00 Yin Yogapraksis

10.30 Formiddags brunch
Egen tid med gåtur, søbad, hvile mm
15.00 Natursession
18.00 Aftensmad
20.30 Aften yin yoga og ritual

DAG 4

7.30 Morgendetox
8.00 Morgenpraksis yin yoga
10.30 Brunch
11.30 Afsluttende cirkel, ceremoni og på gensyn

Siff Cecilie Mossin
Siff Cecilie Mossin
Jeg er uddannet i taoistisk yin yoga under en af Asiens førende Yin Yoga
undervisere Victor Chng og er grundlægger af Ousia Yoga, som har ugentlige
hold, workshops og retreats på Bornholm og i Europa.
Jeg er cand.mag i Filosofi med speciale i eksistentialisme og menneskets forhold
til naturen. Erfaring og uddannelse inden for holistisk og plantebaseret ernæring og uddannet Living Yolates underviser.
“Yoga og dans handler for mig om at skabe frihed; først i kroppen, så i sindet og så i selve livet. At være tilstede i kroppen her og nu og i sandhed mærke og nyde livsenergien der strømmer i den. Kroppen er en samarbejdspartner, en ven, som det er mere end værd at lytte til.”

BÆREDYGTIGHED

Den største inspiration til grounding, til bevægelse, til forandring, til forbundethed, til yin og yang balance og kraft, er naturen. Den balance og harmoni vi søger i os selv, spejles af naturen på denne smukke planet, som er grundlaget for vores eksistens.

Af kærlighed og respekt for kloden og alt levende på den, gør vi alt hvad vi kan for at vores retreats, både ude og hjemme, er så bæredygtige som muligt og at vi kun efterlader os rene og kærlige fodspor.

  • Alle måltider, snacks, drikkevarer er veganske/vegetariske, økologisk og så vidt muligt lokalt producerede.
  • Alle produkter som bl.a. yogamåtter, udstyr, hygiejne produkter mm er lavet af kemi-fri og bæredygtige materialer.
  • Alt affald sorteres og genbruges når muligt.

TRANSPORT TIL “KVARNEN RETREAT”

Transport frem og tilbage til “Kvarnen” står du selv for.

BIL: Den mest optimale måde for transport til “Kvarnen Retreat” er samkørsel i bil – både for miljøets og for nemheds skyld.  Siff opretter en facebook gruppe, hvor samkørsel kan koordineres. 

“Kvarnen” ligger nær Olofström i sydøstsverige. Præcise koordinater sendes ud kort inden retreatet.

TOG og BUS:

Det er også muligt at tage tog + bus til byen Olofström , hvorfra du kan organisere at blive hentet.
Der kører Ørensundstog til Bromölla, derfra en bus til Olofström busterminal.