HEKSEKREDS – en weekend

 4 – 6 september 2026

“Come sisters,
let us sit around the fire.
May we raise the bar for how we live our lives.
May we ridiculously increase the amount of peace, play, creativity, beauty, love and joy.”
– The She Book

 

EN KREDS…
…der mest vil cirkulere om det, som kan være svært at finde de rigtige ord for. 

Det er et ønske om at vække og genskabe en følelse af naturbaseret, feminint og radikalt søsterskab – med os selv og med hinanden.
Det er en samtale om patriakatets dominans over kvinder såvel som natur, og om det undertrykte kvindelige princip. 

Det er at forbinde os med det levende omkring os, vores medskabninger, dyr og planter, det mere-end-menneskelige.
Det er at lære på ny at fylde vores omverden med mening og dybde. 
Det er at træde ud af hovedet og skærmene og ned og ind i kroppene og de nøgne fødder i græsset. 
Det er at sætte det undertrykte og forvrængede fri i os selv og hinanden, at finde nogle stier ind i et mere feminint forankret lederskab.
Det er at mærke årets rytmer, naturens puls, at fejre og huske hvem og hvad vi er. 
Det er dans og sang om bålet.
Det er dyb og nødvendig stilhed og aleneværen mellem træerne. 

Det er leg, ritualer, ild og vand, plante og dyreallierede, vandringer, udesidninger og dans under himlen.
Det er historier, erkendelser, længsler og rødder. 

Og så er det os; kvinder i kreds. 
Som det altid har været.
Og skal blive igen.

DET PRAKTISKE:
Dato:
4-6 september 2026

Hvor: Det store telt i Slotslyngen ved Hammerhus, Bornholm.
Hvem: En lille kreds af kvinder. Max 13 i alt.
Hvordan: Vi sover enten sammen i det store telt eller du kan 
medbringe dit eget. Aktiviteterne vil flyde ind og ud mellem dag og nat, så
vi bliver i skoven under hele weekenden. 

Kost: Vi spiser plantebaseret mad. Noget er forberedt og andet laver vi sammen.

Pris: 3.850 kr. inkl. moms*
(3.080 kr. ekskl. moms)

*Fra 2026 giver denne ydelse mulighed for et særligt skattefradrag for motion og undervisning, som delvist kompenserer for momsen.

OM STEDET
Skovene, engene, klipperne, kysten og havet er vores sted.
Den bornholmske nordspids og i Slotslyngen, nær Hammerhus
står vores telt i en vidunderlig have. 

Adressen er Nordre Borrelyngvej 40, 3770 Allinge

Har du lyst til at være med? Skriv til mig her:

En fornemmelse af hvad dagene vil bestå af (blandt andet)

FREDAG

14.00 Ankomst og landing
Velkomst, præsentation og praksis
Arbejde med planter og dyreallierede
Forberedelse til ceremoni for kvindekroppen
Aftensmad og hygge
Ceremoni, nordisk sang, rituel dans.

LØRDAG

Morgenpraksis
Fælles morgenmåltid
Stillevandring og valg af sted til udesidning
Fælles leg
Egen tid
Kreds om bålet
Aftensmad og fortællinger
Udesidning

SØNDAG

Morgenritual og praksis
Fælles morgenmåltid
Afsluttende cirkel, ceremoni og på gensyn