YIN YOGA WEEKEND-RETREAT FOR KVINDER PÅ BORNHOLM

Tag en dyb og nærende pause
13 – 15 september 2019

OM WEEKEND-RETREATET
Kom og giv dig selv en gave med en vidunderlig weekend i den bornholmske sensommer d. 13-15 sep 2019.

I løbet af weekenden inviterer vi dig til at synke ned og ind i dig selv. Ved hjælp af taoistisk yin yoga, nærende økologisk og vegetarisk mad, den kraftfulde nordbornholmske natur, meditation og lyd, skaber vi mere frihed og plads i kroppen og dermed mere frihed og plads i sindet og hjertet.

Giv dig selv en dyb og nærende pause med tre dages intens yin yoga, sund vegetarisk kost, vandremeditationer i smuk og helende natur og helt magisk og groundende lyd fra syngeskåle og fagot.

Taoistisk yin yoga er en enkel yogaform, der forbedrer din fleksibilitet og skaber mere bevægelsesfrihed i kroppen.
I yin yoga arbejder vi i simple stillinger, der løsner op omkring hofter, bækken, nakke og skuldre – og ikke mindst omkring tæerne!

Men yin yoga gør mere end det. Yin yoga masserer hele kroppens bindevæv og holder det elastisk og hydreret. Dermed er yin yoga i stand til at forebygge og hele skader og understøtte kroppens fordøjelse, udrensning og søvn, som er vitale for et langt og sundt liv i harmonisk balance.
Yin yoga holder kroppen fri for smerter og beroliger nervesystemet. Yin yoga afhjælper stress, angst og depression og skaber en dyb grounding, som giver plads til at en sand kærlighed til dig selv kan vokse frem. Det er en intens yogaform, der får livskraften til at strømme friere og kraftigere.

Meditativ og fokuseret vandring der gennemføres som Silent Movement. Størstedelen af kroppens udrensningsprocesser sker gennem åndedrættet, der under vandring forøger iltning af blod, organer og de store muskelgrupper. Vandremeditationens længde tilpasses efter din kapacitet.

Lyd og musik. Kroppens fantastiske systemer vibrerer med lydene fra vores omgivelser. Gennem musikkens og lydens ordløse sætninger lytter vi til verdens klang – den synger med og i os. Fagottens dybe toner danner rejsen mod det indre, hvor skålenes ensomme klange forvandles og henter os ind i kroppen igen. Vi klinger med og mod hinanden – fra stilhed til lyd og ind i stilheden igen.

Retreatet er for alle kvinder, uanset erfaring og alder. Kom og nyd de bornholmske klipper, skoven, havet, den magiske Dome og allervigtigst; nyd dig selv og giv dig selv den gave bare at mærke kroppen og livet bruse. 

DET PRAKTISKE:
Dato: 13-15 sep 2019

Sted: Domen i Allinge på Bornholm
Program: Se fuldt program længere nede på siden
Undervisere: Siff Cecilie Mossin og Gunver Mossin Kofoed
Pris: 2.900 kr. 

Inklusiv i prisen:

  • Undervisning i taoistisk yin yoga
  • Oplæg om yin yoga, yogafilosofi og naturfilosofi
  • Guidede ture i vandremeditation
  • Unikke, meditative lydsessions med proffesionel musiker (klang og fagot)
  • Konkret inspiration til en livsstil i overensstemmelse med yin yoga
  • Morgen detox og juice
  • Nærende vegetarisk brunch 
  • Vegetarisk og økologisk eftermiddags/aftensuppe 
  • Økologisk te, sunde snacks og øko frugt i løbet af dagen

OM STEDET
Det er Domen i Allinge, som danner ramme om retreatet. Domen ligger ved havet, lige ovenfor den lille Kampeløkke Havn.

Fra Domen er der under 1 km ind til centrum af Allinge, hvor der er gode indkøbsmuligheder, cafeer, restauranter og butikker.

I modsat retning er der godt 1,5 km til Sandvig, en af de mest charmerende småbyer på Bornholm, med smuk fredet natur, utallige vandreruter på klipper, i skoven og langs kysten til Hammershus og så selvfølgelig en vidunderlig sandstrand.

Har du lyst til at være med? Reservér din plads ved at klikke her:

Arrangør og hovedunderviser:
Siff Cecilie Mossin, Uddannet yin yoga lærer og cand. mag i filosofi

Arrangør og underviser:
Gunver Mossin Kofoed, Senior Practitioner Protreptik og introduktion til Silent Movement

Fagottist, formidler og underviser:
Annemette Juul Pedersen

Herunder et foreløbigt program. Ændringer kan og vil forekomme.

PROGRAM DAG 1

15.00 Velkommen i Domen
16.00 Yin Yoga
17.30 Afspænding med lyd
18.15 Aftensuppe og hygge
19.00 Vi ses imorgen

PROGRAM DAG 2

8.30 Domen er åben – morgendetox og juice
9.00 Yin yoga praksis
11.00 Grød
12.00 Vandremeditationer og øvelser i naturen
18.00 Aftensuppe i Domen
19.o0 Aftensession med blid yin yoga, meditation og afspænding med klangskåle og fagot
21.00 Vi ses imorgen

PROGRAM DAG 3

8.30 Domen er åben
9.00 Yin Yoga
12.00 Frokostsuppe
13.00 Meditation, afspænding og grounding med lyd
14.30 Tak for nu og på gensyn

BÆREDYGTIGHED

Den største inspiration til grounding, til bevægelse, til forandring, til forbundethed, til yin og yang balance og kraft, er naturen. Den balance og harmoni vi søger i os selv, spejles af naturen på denne smukke planet, som er grundlaget for vores eksistens. 

Af kærlighed og respekt for kloden og alt levende på den, gør vi alt hvad vi kan for at vores retreats, både ude og hjemme, er så bæredygtige som muligt og at vi kun efterlader os rene og kærlige fordspor. 

  • Alle måltider, snacks, drikkevarer er veganske/vegetariske, økologisk og så vidt muligt lokalt producerede. 
  • Alle produlter som bl.a. yogamåtter, udstyr, hygiejne produkter mm er lavet af kemi-fri og bæredygtige materialer.
  • Alt affald sorteres og genbruges når muligt.

INDKVARTERING

PENSION SANDBOGAARD

Overnatning er ikke inkluderet i kursusprisen, men på Heidi’s Pension Sandbogaard, et fortryllende fint pensionat i hjertet af Sandvig og med havet blot 300 meter væk, er det muligt at booke overnatning til en meget rimelig Yin-retreat tilbudspris.

Heidi tilbyder lækre og lyse dobbeltværelser, enkeltværelser eller familieværelser med forskellige faciliteter og forskellige priser.

For at reservere overnatning på Sandbogaard, bedes du kontakte Heidi direkte via mail eller telefon (rabat gives kun ved direkte henvendelse til Heidi) og underrette hende om, at du ønsker at booke indkvartering i forbindelse med et Yin Yoga Retreat eller weekend. Her kan du også forhøre dig om muligheden for  enkeltværelse mm.

Sandbogaard tilbyder 10 % retreat-rabat ved direkte booking enten per mail: mail@pensionsandbogaard.dk eller telefon 56 48 03 03

ANDRE MULIGHEDER
Der er mange gode overnatningsmuligheder omkring Allinge-Sandvig:

Sandvig Familiecamping (smuk campingplads lige ved Sandvig Strand)
Gretha’s Pension
Pension Langebjerg

Tines Gjestehuz
Pension Hammerknuden
Grønbechs Hotel i Allinge – samt et utal af muligheder.

TRANSPORT TIL BORNHOLM

Der er flere forskellige muligheder for offentlig transport til Bornholm og det tager under 3 timer fra København.

TOG: En nem og god løsning er med tog fra København. En enkeltbillet koster 149 kr og færgen og de lokale busser er inklusiv. Besøg: www.dsb.dk

BUS: Der er flere busselskaber der kører til Bornholm fra København. Færgebilletten er inkluderet de fleste steder. Prisen for en enkeltbillet koster fra 150 kr.
Besøg: www.bornholmerbussen.dk og www.bornholmslinjen.dk

GOMORE: En god og klimavenlig måde at rejse på er Go More, hvor man rejser flere sammen i bilen. Der er ofte pladser i bilerne til og fra Bornholm. Besøg www.gomore.dk for mere information.

FLY: Det tager kun 25 minutter at flyve til Bornholm fra Kbh. Flyselskabet DAT har mange gode afgange til meget fine priser. Besøg www.dat.dk
NB: DAT har som et af de første flyselskaber valgt at fokusere på fuld CO2-neutralitet for deres indenrigsflyvninger i Danmark og ruterne over Nordsøen.