Lækre og luftige spinatpandekager med højt indhold af jern, folinsyre og et hav af antioxidanter. Brug dem som dessertpandekager (trods den grønne farve og det ret store indhold af spinat, smager de overraskende lidt af spinat), eller som en wrap med friske eller tilberedte grøntsager. De er også gode som et alternativt morgenmåltid eller som en kærlig overraskelse i madpakken. 
Supernemt, supersundt, superhurtigt.

INGREDIENSER
ca. 300 g frossen spinat
4 dl usødet plantedrik 
3 dl mel (brug lige den mel du vil, fx spelt eller boghvede hvis du vil have det glutenfrit, men undgå de raffinerede typer som fx hvedemel)
4 æg
50 g sundt fedt (gerne flere slags blandet, fx 25 g kokosolie og 25 g øko kærnet smør)
1 tsk fint himalaya salt
1 knivspids peber og en smule stødt muskatnød

SÅDAN GØR DU
Tø spinaten op i en gryde og si det overskydende vand fra.
Blend spinaten til en pasta med en stavblender.
Smelt kokos/smør blandingen over et vandbad
Pisk det hele sammen og steg til pandekager/wraps.
Steg i kokosolie, da det tåler den høje stegetemperatur bedst. 

Spinatpandekagerne er gode for alle, men er især geniale til børn, der ikke rigtigt gider det der med grøntsager, og til kvinder, som ofte har et lidt for lavt jernniveau i blodet. 
Sørg for at få jern gennem kosten særligt når du menstruerer eller vil være/er gravid. Læs mere om kvindesundhed og cyklus her.  Og suppler med yin yoga øvelser for at optage mineraler og næringsstoffer mest optimalt.