Røde Blåbær

Findes der næsten noget smukkere end et virkelig vellykket efterår? Sådan ét hvor temperatur, soltimer, vind og frost er perfekt afstemt på en sådan måde at bladene langsomt, nærmest ét for ét falder i farvetone og tilsidst krystaliseres i en fuldstændig gnistrende gul, rød, brun agtig kombination.

Efterår er sand Yin. Det er en tid der lidt efter lidt drejer sig indefter. Efter den lange, lyse sommer med hvide nætter og varme, evigtlange dage, bringer efteråret en anden, dybere stemning med sig. Alt vender ind. Søger ned. Det synes også som om vi mennesker samler vores energi lidt tættere sammen omkring os.

En tid til at konsolidere.